Gik glip af mit livs kodak-moment i går!

Altså altså altså - hvor har jeg bare ærgret mig gul og blå siden i går, da vi var i Bilka. Man tænker umiddelbart, at Bilka er et (forholdsvist) børnevenligt sted. De har sågar parkeringspladser forbeholdt børnefamilier lige ved siden af handicappladserne, og i går uddelte de sågar "ulvetimeposer" (tror jeg nok de hed) til børnene. Jeg tror dog de fleste børn blev svært skuffede over posens indhold - en lille juicebrik, et æble og en bolle. Weee, så er festen skudt igang - tooot tooot! Jeg mener bare - hvad er der nu galt med vingummibamser og chokoladebarer? Nå, nok om det, og nu til sagens kerne :)
Altså - vi kommer gående gennem Bilka på vej mod kassen, hvor vi når til radio/tv-afdelingen. Her står der midt i midtergangen en gruppe på 5-6 mennesker og fniser. Vi bliver naturligvis nysgerrige og kigger straks i samme retning som hoben (hvis denne betegnelse også dækker over en lille gruppe på 5 mennesker). Og hvad skuer øjet :O Alle de nyeste og fineste og flotteste og største storskærme i butikken viser deres fineste billede frem for kunderne. Kl. 13 en fredelig søndag eftermiddag får vi stakkes kunder KASTET ikke én, ikke to, ikke tre... men MANGE gigantiske mislykkede tissekoner i ansigtet! Gud, hvor var det altså morsomt. Jeg har efterfølgende tjekket tv-guiden og kan informere om, at programmet, som blev vist, hedder "Krop umulig!" og gårsdagens afsnit omhandlede "kvinders underliv" med fokus på "pinligheder" - heriblant altså en tissekone med gigantiske hængegardiner, som blev fremvist på sådan ca. 20 50tommers tv'er. Jowjow - det medvirkede da afgjort til, at der lige røg en kage eller to mere med hjem til eftermiddagskaffen. Hurra for mersalg - og god søndag siger jeg bare :)

Savl away, min dreng!

Lille Louis er tilsyneladende kommet i savle alderen... Og jeg skal da lige love for, at han giver den max gas. Nogle gange er det som om, han sidder og samler en helt masse savl/spyt i munden og så pludselig indser, at nu kan der ikke være mere i munden, hvorefter han åbner gabet og lader savlfloden oversvømme blusen i løbet af få sekunder. Ja, jeg begriber ærligt talt ikke, hvordan det lader sig gøre. Jeg har dog opgivet at finde den fysiologiske forklaring på problemet og valgt en mere praktisk tilgang - indtil videre er det blevet til disse tre savlesmække. Særligt er jeg vildt med Rasmus Klump udgaven og tænker, jeg må på jagt i genbrugsbutikker efter flere søde motiver, som kan bruges til endnu flere savlesmække, for noget siger mig, at den unge mand ikke har tænkt sig at stoppe oversvømmelserne foreløbig :)

"Din blog er dødsyg!"

Sådan lød det i går, da jeg mødtes med en veninde, som jeg ikke havde set i 1,5 år. "Du opdaterer den ikke tit nok.", "Du skal opdatere den hver dag og gerne flere gange om dagen."... "eller i det mindste lægge et billede op." "Din blog er den kedeligste af alle dem, jeg følger."

Ja, hvorfor dog sige det med blomster, når man lige så godt kan være hudløst ærlig :)

På opfordring kommer der hermed et billede - et billede af en bold, som jeg har lavet til min venindes lille datter. Ja, kritik er åbenbart takken man får for at bruge sin tid på at sy fin gave til lille datter i stedet for at opdatere bloggen ;)

Tak, Janni, for et gedigent spark bagi!