Gik glip af mit livs kodak-moment i går!

Altså altså altså - hvor har jeg bare ærgret mig gul og blå siden i går, da vi var i Bilka. Man tænker umiddelbart, at Bilka er et (forholdsvist) børnevenligt sted. De har sågar parkeringspladser forbeholdt børnefamilier lige ved siden af handicappladserne, og i går uddelte de sågar "ulvetimeposer" (tror jeg nok de hed) til børnene. Jeg tror dog de fleste børn blev svært skuffede over posens indhold - en lille juicebrik, et æble og en bolle. Weee, så er festen skudt igang - tooot tooot! Jeg mener bare - hvad er der nu galt med vingummibamser og chokoladebarer? Nå, nok om det, og nu til sagens kerne :)
Altså - vi kommer gående gennem Bilka på vej mod kassen, hvor vi når til radio/tv-afdelingen. Her står der midt i midtergangen en gruppe på 5-6 mennesker og fniser. Vi bliver naturligvis nysgerrige og kigger straks i samme retning som hoben (hvis denne betegnelse også dækker over en lille gruppe på 5 mennesker). Og hvad skuer øjet :O Alle de nyeste og fineste og flotteste og største storskærme i butikken viser deres fineste billede frem for kunderne. Kl. 13 en fredelig søndag eftermiddag får vi stakkes kunder KASTET ikke én, ikke to, ikke tre... men MANGE gigantiske mislykkede tissekoner i ansigtet! Gud, hvor var det altså morsomt. Jeg har efterfølgende tjekket tv-guiden og kan informere om, at programmet, som blev vist, hedder "Krop umulig!" og gårsdagens afsnit omhandlede "kvinders underliv" med fokus på "pinligheder" - heriblant altså en tissekone med gigantiske hængegardiner, som blev fremvist på sådan ca. 20 50tommers tv'er. Jowjow - det medvirkede da afgjort til, at der lige røg en kage eller to mere med hjem til eftermiddagskaffen. Hurra for mersalg - og god søndag siger jeg bare :)

Savl away, min dreng!

Lille Louis er tilsyneladende kommet i savle alderen... Og jeg skal da lige love for, at han giver den max gas. Nogle gange er det som om, han sidder og samler en helt masse savl/spyt i munden og så pludselig indser, at nu kan der ikke være mere i munden, hvorefter han åbner gabet og lader savlfloden oversvømme blusen i løbet af få sekunder. Ja, jeg begriber ærligt talt ikke, hvordan det lader sig gøre. Jeg har dog opgivet at finde den fysiologiske forklaring på problemet og valgt en mere praktisk tilgang - indtil videre er det blevet til disse tre savlesmække. Særligt er jeg vildt med Rasmus Klump udgaven og tænker, jeg må på jagt i genbrugsbutikker efter flere søde motiver, som kan bruges til endnu flere savlesmække, for noget siger mig, at den unge mand ikke har tænkt sig at stoppe oversvømmelserne foreløbig :)

"Din blog er dødsyg!"

Sådan lød det i går, da jeg mødtes med en veninde, som jeg ikke havde set i 1,5 år. "Du opdaterer den ikke tit nok.", "Du skal opdatere den hver dag og gerne flere gange om dagen."... "eller i det mindste lægge et billede op." "Din blog er den kedeligste af alle dem, jeg følger."

Ja, hvorfor dog sige det med blomster, når man lige så godt kan være hudløst ærlig :)

På opfordring kommer der hermed et billede - et billede af en bold, som jeg har lavet til min venindes lille datter. Ja, kritik er åbenbart takken man får for at bruge sin tid på at sy fin gave til lille datter i stedet for at opdatere bloggen ;)

Tak, Janni, for et gedigent spark bagi!

Gruppen Sukkerchok søger nyt medlem i Go' morgen Danmark...

... og jeg skulle mene, at jeg kan nævne fem kompetente kvinder til netop den stilling. I hvert fald hvis begrebet sukkerchok skal tages bogstaveligt! For i mandags havde jeg æren af at huse mødet for min mødregruppe - bedre kendt som PMK (de perfekte mødres klub) - og her skal jeg love for, at sundhedssandalerne blev stillet ved døren. Jeg havde besluttet mig for at teste dem - tjekke om det virkelig kunne passe, at disse mødre var så perfekte, som de havde udgivet sig for til tidligere møder med deres frugtsmoothies, økoboller og yoghurtsmüslier. Kunne det virkelig passe, at der fandtes kvinder, som ikke hungrede efter chokolade, fedt, sukker og tomme kalorier?! I don't think so :) Så jeg havde bagt en gigangtisk kaloriebombe i form af en "choko mudcake" med italian merinque butter cream og marshmallow fondant. Og tænk sig - disse perfekte mødre forvandlede sig i løbet af no time til en flok gribbe, som mest af alt lignede nogen, der ikke havde set et sukkerkorn i flere måneder. Ihh, det var en sand fornøjelse og en kæmpe succes! Forhåbentligt har min kage medvirket til, at vi i fremtiden kan være lidt mere os selv og ikke behøver at lade som om, at øko-grovboller og gulerodsstænger bare er det bedste i verden. Faktum er jo, at sukker og i særdeleshed chokolade slår alt - og i særdeleshed alt, hvad der hedder noget med øko-, grov- eller kerne-!

Screw down a little bit the expectations...

...sagde en gut ved navn Richard Møller Nielsen engang. Det samme fik jeg i dag lyst til at sige til de totalt overskudsagtige og perfektionistiske kvinder i min mødregruppe.
I dag mødtes vi i gruppen for 3. gang, og jeg har gruet for denne dag siden sidste møde i PMK (de Perfekte Mødres Klub), for hvert endt møde har resulteret i, at jeg har følt mig som en dårlig mor, kæreste, kvinde - you name it. Disse kvinder disker jo op med den ene fremragende og sunde hjemmelavet ret efter den anden - og som de siger, så "er det jo ingenting".. OK!
Nå, men i dag var endnu en af slagsen - altså den slags, som giver en dårlig samvittighed og selvværd. Den lette brunch bestod i dag af følgende: lækkert (og jeg mener virkelig lækkert) brød med alverdens oste og andet tilbehør, hjemmelavet reje/ægge/pastasalat med overlækker hjemmelavet dressing OG hjemmelavet frugtsalat med alverdens skønne frugter... Jow ser I, der var skam ikke sparet på noget! Og som værtinden også sagde, "så var det jo ingenting", for "det var jo bare nogle kogte æg blandet med rejer og pasta" og dressingen var jo "bare" lavet af sådan ca. 40 forskellige ingredienser.
Udover det så kunne alle de andre børn (som iøvrigt alle er yngre end Louis) holde deres egne hoveder, hive sig selv op i armene, sidde oprejste - ja flere af dem kunne sikkert også både læse, skrive og regne - og alverdens andre finurlige tricks. En af dem spørger så, da jeg tager Louis op af liften (hvor jeg støtter hans hoved/nakke): "Nå, kan han ikke selv holde hovedet endnu?" Øhhh, nej... eller jow... eller... han har vel bare ikke lige lyst... Men sandheden er, at Louis ikke selv kan holde hovedet endnu - ej heller kan han læse eller stå på et ben - men behøver vi træde i det???
Nå, så skal vi aftale nyt møde, og en af de andre supermødre springer til, før jeg overhovedet kan nå at melde mig. Egentligt passede det mig fint, for så kunne jeg jo nå lige at blive super perfekt overskudsmor i mellemtiden (tænkte jeg). En af de andre foreslår, at vi mødes mandag og får vores børn målt og vejet hos sundhedsplejersken, hvilket vi alle synes er en god ide. Vejningen finder tilfældigvis sted i en vuggestue ca. 50 meter fra, hvor vi bor, så jeg udbryder (dum som jeg er og i et forsøg på at være overskudsagtig), at vi da kan tage hjem til mig bagefter og få kage. Jøsses - det er da nok det dummeste, jeg har hørt komme ud af min mund længe. Ikke nok med at jeg skal igang med kost og støvklud for at gøre hjemmet bare nogenlunde præsentabelt, nej nu skal jeg (åbenbart) også lige bage en kage.
Og det er så her, den berømte sætning kommer i spil, for hvor havde jeg bare lyst til at sige, at de skulle "screw(e) down a little bit the expectations" og indstille sig på at få en gang Amo posekage...
Det sagde jeg naturligvis ikke, for uden på er jeg jo Hausfrau med stort H, som har styr på både hus, mand, barn og madlavning. Jeg behøver ikke afsløre min sande identitet (endnu).
Planen er derfor som følger: torsdag og fredag står på oprydning og rengøring (evt. kan rodet gemmes under sengen i soveværelset, hvis tiden eller overskuddet slipper op), lørdag og søndag kommer til at stå i bagningens tegn, for jeg har tænkt mig at diske op med en kage, som får PM'erne til at tabe underkæben. Hovedet må derfor lægges i blød, så jeg kan designe den flotteste kage til dato.
Så nu vil jeg smække fødderne op på sofabordet iført hyggebukser, top med gylp og en cola i den ene hånd og fjernbetjeningen i den anden (evt. en skål popcorn på maven) og nyde, at jeg kan være mig selv... om ikke andet, så i hvert fald et par dage endnu :)

Louis er blevet beg(r)avet med lækre sager!

Nu er det vist på tide, at jeg skriver lidt på bloggen igen. Det har stået lidt stille den sidste uges tid, da jeg har været godt og grundigt træt ovenpå min søns barnedåb. Han er simpelthen blevet så begavet, og jeg vil gerne dele lidt af høsten med jer :)


Han har fået alt fra bøger, penge og tøj til sættekasse, puf og højstol.


En flot sættekasse med retrotapeter, som passer perfekt ind på Louis' værelse.
Uglen er fra Züny og er en dørstopper/bogholder - den fås også i mange andre dyr, som nok komme på ønskesedlen i fremtiden.
En super fed ugleuro blev det også til - synes den er super lækker. Særligt pga. blomsterstofferne!
Den hæklede trækelefant er fra Sebra, og den er lige i min ånd - jeg har altid været stor Far til fire fan, men har aldrig selv haft en trækelefant, men nu har min søn - HURRA!



Han fik også denne skønne puf i patchwork. Den er super lækker og endnu engang fyldt med lækre blomsterstoffer :)


Han fik også disse lækre heldragter fra Småfolk - jeg elsker deres designs :)

Det hele går i kage...

Bogstaveligtalt. De sidste tre dage er gået med at lave kager til Louis' barnedåb i morgen. En udkørt og træt mor smider lige et par billeder på bloggen, inden hun putter sig ind under dynen :)

Tre store kager med bettemandens navn og sådan ca. 100 cupcakes. Så er vi klar til fest :)

Der kommer selvfølgelig billeder fra det store kagebord, når festen engang er overstået :)